Det er vigtigt for Katrine at de forbrugere der køber Naturmælks produkter også ved at landmanden passer godt på sine dyr, ”forbrugerne skal vide, se, og mærke at der er mennesker bag mælkekartonerne”. Derfor er deres landbrug altid åbent for besøgende, og derfor holdt de også Økodag, hvor alle interesserede kunne komme og se køerne komme på græs i foråret.  Der er mange forbipasserende gården både store og små, og dem tager Katrine og Frederik gerne en snak med.

I 2015 startede de omlægningen til økologi, og i marts 2017 kunne de levere deres første økologiske mælk. Den økologiske produktionsform var ikke så langt fra den måde de drev deres konventionelle landbrug på. Da en gammel bekendt sagde til dem ” at nu kører toget, det er nu i skal gøre det” blev de inspireret til at starte omlægningen. “Vi fandt også ud af at økologien ikke var så langt væk fra den måde vi drev landbrug i forevejen.”

Katrine og Frederik driver ejendommen i fællesskab, og har på skift haft arbejde udenfor bedriften. De samarbejder med en økologisk nabo som dyrker grovfoder til køerne, til gengæld modtager han gødning til sine marker. ” Vi styrker hinanden og det giver god synergi” fortæller de.

De leverer deres mælk til Naturmælk, og oplever at det er nemmere at blive hørt i et lille andelsmejeri. ” Når vi er til møde i Naturmælk sammen med de øvrige leverandører, kan vi altid få lov til at sige det vi mener direkte til direktøren eller formanden for mejeriet.”

“Der er udfordringer i forhold til fremtidens økologi, for det gælder om hele tiden at udvikle sig og blive bedre til sit håndværk. Vi skal blive bedre til dyrke alt vores foder i en god kvalitet, det er vigtigt når der skal være en høj grad af selvforsyning på gården. Vi skal hele tiden blive bedre til at passe vores dyr godt, så vi har sunde og raske dyr, som kan leve i mange år, og få mange kalve. Det er godt for dyrene, og det er godt for økonomien. Vi skal have en fornuftig mælkeydelse. Kalvene skal have det godt, og vi skal være klar til at tage individuelle hensyn til dyrene, hvis det er nødvendigt. Vi skal være åbne overfor at efterkomme forbrugerne ønsker, hvis vi skal udvikle os” sammenfatter Katrine.   

“Som forbruger vil jeg da helt sikkert også foretrække mælk fra en mindre familiedrevet gård, end fra en kæmpe gård. Hvis man ikke ved meget om landbrug og for eksempel hører, at en bondemand har 80.000 høns tænker de jo at det er 2 gange parken fyldt op med høns og det virker jo voldsomt.” Udtaler frederik.

“De seneste år har vi haft vildtagre rundt omkring på markerne, med forskellige planter og blomster til især fuglevildt. Derudover skal vi til næste år lave nogle rækker i kornmarker uden afgrøder, hvor agerhøns, viber og lærker.”

“Det er høosten, stikkelsbærisen og smørret.”